Morgenmøde 7. marts 2024

Bliv klar til din næste kampagnefilm

07-03-2024

En kampagnefilm skal flytte din målgruppes handlinger eller holdninger. Men det er sjældent, at folk ændrer adfærd, bare fordi vi fortæller dem, at de skal. Så nemt er det ikke. Og heldigvis da. For ellers var alle os, der arbejder med kommunikation hurtigt blevet arbejdsløse.

Hvis du vil have held med din kampagnefilm, gælder det om at finde ind til det, der rører din målgruppe. Og hvordan gør man så det?

Det giver vi (et af) svarene på til dette morgenmøde. Vi får også besøg af to spændende gæster:

  • Nynne Sille Hansen, communications planner i reklamebureauet &CO, der står bag et af nyere tids største kampagnehit.
  • Frederik Roed og Jeppe Ørum fra Trafikstyrelsen, der havde stor succes med at nå deres målgruppe med et ellers udfordrende budskab.

Vores gæster vil fortælle om, hvordan de lykkedes med at ramme deres målgrupper med kampagnefilm, og de vil dele ud af deres udfordringer, løsninger og resultater.

Program

9.00 - 10.30

Vi kommer omkring:

  • Teori: Hvad er en kampagnefilm, og hvordan gør man budskaber til indsigter?
  • Case: Nynne Sille Hansen fra &Co fortæller om deres hit-kampagnefilm: Hvad var svært undervejs, hvad lykkedes? Hvilke gode råd vil de give videre?
  • Case: Frederik Roed og Jeppe Ørum fra Trafikstyrelsen fortæller om deres kampagne om droneregler.
  • Praksis: Sådan laver du det gode brief, der sikrer den bedste opstart på din næste kampagnefilm.

Hvor?

Berú A/S, Raffinaderivej 10, Bygning I, 2300 København S

Hvem skal komme?

Morgenmødet er især for dig, der arbejder med kommunikation i fx en styrelse, et ministerium eller en kommune, og vil have inspiration til, hvordan I kommer godt i gang med kampagnefilm.

Tilmelding

Udfyld formularen herunder, eller skriv til julie@beru.dk