Der var engang, hvor et jobopslag var nok, når man skulle finde en ny medarbejder. Men i dag bliver der stillet større krav til den kommende arbejdsplads. Den potentielle medarbejder vil have en fornemmelse af kollegerne og arbejdsmiljøet og researcher på livet løs online, inden ansøgningen bliver sendt afsted. Det imødekommer flere og flere organisationer. De skaber dedikerede HR-universer, som tager alle digitale kanaler og formater i brug – så de kan komme først i køen til de bedste hoveder.
På dette morgenmøde får du inspiration til, hvordan du kan give rekrutteringen i din organisation en saltvandsindsprøjtning. Vi taler om de forandrede krav til rekruttering, tendenser inden for rekrutteringsfilm og karriereuniverser, og så får vi besøg af Egmont og Erhvervsministeriets Koncern HR, der begge har løftet deres rekruttering til et nyt niveau.
Hvem skal komme?
Morgenmødet er for dig, der arbejder med HR og Kommunikation og gerne vil inspireres til, hvordan du fx kan bruge film eller karriereuniverser til at rekruttere nye medarbejdere.
Tid og sted
15. januar kl. 9-11, Njalsgade 21e, st, Kbh S
Agenda
8.45: Vi mødes til croissanter og kaffe
9-9.15 Intro: Hvorfor er rekruttering vigtigt, og hvordan har kravene til rekruttering forandret sig?
V. Rasmus Rudolf, Managing Partner, Berú
9.15-9.45 Tendenser: Sådan ser vi tidens tendenser inden for karriereuniverser og medarbejderportrætter
V. Christian Rasmussen, Partner og digital designer, Berú
Johan Ingemann, Partner og filmproducer, Berú
Morten Langkjær, Partner og filmproducer, Berú
9.45-10.30 Mød Egmont og Erhvervsministeriets Koncern HR: Sådan arbejder vi med karriereuniverser
Her vil talerne bl.a. komme ind på:
- Kandidaternes behov og ønsker anno 2020
- Det kontinuerlige arbejde med fortællingen om Egmont som den attraktive arbejdsplads
- Udviklingen af et autentisk og interessant karriereunivers med medarbejderne i fokus
Oplægsholdere:
Cathrine Schnoor Larsen, Talent Acquisition Partner, Egmont
Kathrine Kretzschmar, Communications Advisor, Egmont
Julie Bech Willemoe, HR-udviklingskonsulent, Koncern HR, Erhvervsministeriet
Malene Pitters, HR-udviklingskonsulent, Koncern HR, Erhvervsministeriet
10.30-10.45: Det offentlige og det private: Hvad kan vi lære af hinanden? Egmont og Erhvervsministeriet interviewer hinanden.
10.45-11: Spørgsmål