Morgenmøde: Derfor er videoindhold vigtigere end nogensinde

29-11-2018

Vil du i øjenhøjde med borgerne? Rekruttere de bedste kollegaer? Fortælle levende og engagerende om din organisation? Så er det måske nu, du skal begynde at tænke videoindhold ind i din digitale kommunikation.

Kom til morgenmøde om film i det offentlige

“Not having a video strategy for 2018 is like not having a digital strategy in 2000”

Flere og flere offentlige organisationer tænker video ind i deres digitale tilstedeværelse. Men hvilke muligheder findes der, hvis man vil bruge video som en del af kommunikationen? Hvad kan filmformatet i en offentlig kontekst? Og hvad kræver det at producere? Det er nogle af de spørgsmål, du vil få svar på i vores morgenseminar om, hvordan man kan bruge videoindhold, når man kommunikerer på vegne af det offentlige.

Vores interne produktionshold tager temperaturen på filmtendenser i 2018, giver dig inspiration til forskellige filmformater, viser eksempler og fortæller om, hvordan du bruger film i din digitale kommunikation.

Mød Erhvervsministeriet og Berús filmproducere

Du får også tips fra Julie Willemoe fra Erhvervsministeriet, når hun deler ud af deres erfaringer med at sætte fokus på oplevelsesorienteret kommunikation gennem video

Tid: Torsdag d. 29. november kl. 9-11
Sted: Berú, Njalsgade 21e st., 2300 København S