Pyha, nu har du en film og kan ånde lettet op. Tror du. For jeres film er ikke meget værd, hvis ikke den kommer ud at leve. Og uanset, hvor god en film, I har lavet, vil den ikke nå mange, hvis ikke I har en plan for, hvordan, hvor og hvornår I vil lancere den. Brug gerne tiden, mens filmen bliver færdigredigeret, på at lave planen, så I ikke først skal opfinde det hele, når I står med filmen i hånden.
Pst! Organisk rækkevidde er så godt som død på de sociale medier, så sørg for, at I har allokeret et beløb til annoncering.